PRIVAT INDRETNING

Jeg kan hjælpe med at skabe et stemningfuldt hjem, hvor æstetik, funktionalitet og hygge giver de bedste rammer for jeres hjem. Står I overfor at bygge nyt hus eller renovere, hjælper jeg med overblik i forhold til valg af materialer, køkken, opbevaring, planløsning og el-plan.

Mit udgangspunkt er dialog, så jeres hjem forebliver personligt og har en gennemgående linje. Jeg gør mig umage med at lytte og forstå og derefter designer jeg rummene med udgangspunkt i jeres behov, smag og ikke mindst hvad der klæder jeres hus. Indretning i samarbejde med mig handler om at skabe en langtidsholdbar løsning, undgå fejlkøb og genbruge, hvor det giver mening. Jeg arbejder meget med farver, hvilken betydning det har for rummene og hvilken stemning det skaber. I 20 år har jeg arbejdet med design og indretning, og har stadig kunder fra min første tid der vender tilbage, når deres boligbehov ændrer sig. For mig er det primære at skabe gode rammer for alle; om det er det store nybyggede hus, renovering af en kæmpe villa, en lille begynderlejlighed eller blot en omrokering af stue.

I er velkomne til at ringe og høre nærmere. Venlig hilsen Sidsel

Se praktisk info og priser, her